skabelon til video samtykke og samtidig opgivelse af ophavsret

GDPR: Husk at gemme det afgivne samtykke et sikkert sted (hvor du kan finde det også om 4 år), da du er forpligtet på dokumentation, hvis du efterfølgende får klager.

Måske kender du det? Ellers kommer du nok ud for det en dag (så gem link!): Du er virksomhed og har brug for en samtykkekontrakt, der udover samtykke til deltagelse i en videoproduktion også godkender at materialet potentielt bruges i en kommerciel sammenhæng, det vil sige på en måde, der reklamerer for, og derfor potentielt beriger din virksomhed.

Her er et udkast til en kontrakt for videoproduktion med samtykke til medvirken og afgivelse af ophavsret:

Kontrakt for videoproduktion og samtykke til medvirken

Mellem undertegnede:

Producent: [Indsæt producentens navn og kontaktoplysninger]

og

Deltager: [Indsæt deltagerens navn og kontaktoplysninger]

er der d.d. indgået følgende aftale:

  1. Formål
    Deltageren giver hermed sit samtykke til at medvirke i en videoproduktion med arbejdstitlen [indsæt titel eller beskrivelse af videoproduktionen].

  2. Anvendelse
    Deltageren accepterer, at videomaterialet, hvori denne medvirker, kan bruges offentligt på internettet, sociale medier og andre digitale platforme uden tidsbegrænsning.

  3. Ophavsret
    Deltageren frasiger sig hermed enhver ophavsret til det producerede materiale, hvori denne medvirker. Alle rettigheder til materialet overdrages fuldt og helt til Producenten.

  4. Vederlag
    [Indsæt eventuelle oplysninger om vederlag eller angiv "Deltagelse sker uden vederlag"]

  5. Tilbagekaldelse af samtykke
    Deltageren er indforstået med, at samtykket ikke kan tilbagekaldes, efter at videomaterialet er offentliggjort.

  6. Ansvar
    Producenten forpligter sig til at behandle materialet respektfuldt og ikke anvende det på en måde, der kan skade Deltagerens omdømme.

  7. Tvister
    Eventuelle tvister søges løst i mindelighed. Hvis dette ikke er muligt, afgøres tvisten ved de almindelige domstole.

Denne kontrakt er udfærdiget i to eksemplarer, hvoraf hver part modtager ét.

Dato: ________________

____________________
[Producentens navn]

____________________
[Deltagerens navn]

Samtykke til rullende kamera

Du kan også optage en video, hvor deltagerne i videoen afgiver samtykke (og evt. opgiver ophavsret) til kamera. Som med det skriftlige samtykke er det vigtigt at du gemmer videoen, så længe det er relevant, et sted, hvor du kan finde den igen.

Dig, som deltager i en video?

Er du skuespiller og lever du af din medvirken i en film, bør du sætte dig grundigt ind i, hvad filmen skal bruges til, hvor, og hvor længe og med hvilken afsender. Og du vil sjældent afskrive dig retten 100% til materialet med mindre mod betaling. Men det har langt klogere folk i DASK skrevet en artikel om, du kan læse her.

Thomas Dahl Nordlund

Cand.mag, journalist og videograf med forkærlighed for kommunikation, der gør en positiv forskel for mennesker og bundlinjer. 

https://www.mobilvideo.dk
Forrige
Forrige

Kamerasky?

Næste
Næste

MOBILVIDEO.dk anbefaler iPhone til professionel videoproduktion