Succes uden viralitet: effekten ved at dele videoer på tværs af medier
Få et viralt antal visninger, uden at gå viralt, ved at dele samme videocontent på tværs af flere sociale medier (og websitets).
I en tid, hvor viral succes ofte betragtes som den ultimative målestok for en videos popularitet, er det vigtigt at huske, at der findes alternative veje til at nå ud til et stort publikum. En strategi, der ofte overses, er at dele videoindhold på flere forskellige medieplatforme for at opnå en samlet stor rækkevidde.
Fordelene ved en multi-platform tilgang
Del på flere medier og opnå et samlet større antal visninger. Deler du samme indhold koster det dig kun få ekstra ressourcer.
Reduceret afhængighed: Du bliver mindre afhængig af en enkelt platforms algoritmer og trends. Bliver du hacket og udelukket fra Instagram og Facebook, har du stadig en følgerbase på fx TikTok, Pinterest, X og Youtube.
Længere levetid: Indhold kan have forskellige livscyklusser på forskellige platforme, hvilket kan forlænge din videos effekt (antal visninger) og synlighed.
Bredere publikum: Ved at dele din video på forskellige platforme som YouTube, Facebook, Instagram, TikTok og LinkedIn, når du ud til forskellige demografiske grupper og interessesfærer - relevant, hvis du er nysgerrig på om din forventede målgruppe også indbefatter segmenter du ikke forventede.
Strategier for effektiv cross-platform deling
Tilpas indholdet: Optimer din video til hver platforms unikke format og publikum. Eller eksperimentér lidt og smid den samme video i samme format på alle platforme og registrér det samlede antal visninger. Selv blev jeg overrasket da jeg på TikTok lagde en bredformat video på 17 minutter, uden undertekster op og fik flere end 50.000 visninger - det var helt uventet, og en øjenåbner, at publikum på TikTok var friske på så lang en video. Flere end to hundrede gemte videotutorialen ned: Se “Sådan fører du dit kamera som en Pro” - og følg mig (MOBILVIDEO.dk) på TikTok.
Konsistent branding: Sørg for, at din visuelle identitet og budskab er ensartet på tværs af platforme (hvilket giver lidt sig selv, hvis du bruger samme video på tværs af medier).
Udnyt platformspecifikke funktioner: Brug f.eks. hashtags på Instagram og X, eller del i relevante grupper på Facebook og LinkedIn. TikTok har fx mulighed for automatisk deling på din Facebook Page.
Læg nøgletallene sammen
I stedet for at fokusere udelukkende på virale hits på det enkelte medie, bør du måle din succes på den samlede rækkevidde og engagement på tværs af alle platforme. Dette giver et mere nuanceret og realistisk billede af din videos præstation. Læg antal “visninger”, “gem ned” og “kommentarer” (interaktioner) sammen og opdag ofte, at “hov, jeg fik måske en hel del visninger alligevel!” - på fx den helt samme video, som kun blev produceret én gang.
Opsummering
Ved at adoptere en strategi, der spreder din video over flere platforme, kan du opnå en betydelig samlet eksponering uden nødvendigvis at gå viralt på en enkelt platform. Denne tilgang kan samlet set give solide resultater på både kort bane og over tid. Du kan samtidig “undersøge”, hvilket content, der fungerer bedst afhængigt af platform og målgruppe og bliver klogere gennem dine eksperimenter.
PsssT!
Din smartphone er genial til hurtig optagelse og redigering af videocontent
Apropos “eksperimenter” med video på sociale medier er din telefon genial, til at optage og redigere video nemt og hurtigt, fx med videoappen CapCut eller KineMaster. Det betyder at du kan lave MANGE videoer på kort tid - og registrerer, hvad der appellerer hos dine forskellige målgrupper på forskellige sociale platforme.
Lær det hele på under en dag på et af MOBILVIDEO.dks fysiske kurser i video. Eller lær video fra A-Z med din telefon online, når det passer dig, og med personlig support i 12 måneder.