Sådan indstiller du din kameraapp
I videoen viser jeg dig, hvordan du vælger og indstiller din mobilvideo-kvalitet, så den matcher kvaliteten på sociale medier, men samtidig ikke fylder unødvendigt meget i din kamerarulle.
Til eksempel fylder en 4K optagelse (ofte unødvendigt) meget på din telefon - eller i iCloud’en - og har du ikke behov for at beskære dine videooptagelser er HD-kvalitet - som fylder 8 gange mindre end 4K - ofte tilstrækkelig til brug på fx Facebook, Instagram og Youtube.
Youtube kan dog vise op til 4K, men det giver sjældent mening, at anvende så høj en kvalitet, da de fleste videoer ses på en telefonskærm eller et HD-TV.
Min anbefaling til standardindstilling er 1080 (full HD) og 30 billeder per sekund. Ønsker du ekstra smooth optagelser, eventuelt nedsat til halv hastighed/slow i redigeringen, anbefaler jeg 60 billeder per sekund (bps).
Se Youtubes video-upload anbefalinger her.
Har du en telefon fra før 2017?
“Store” (4 eller 8K) filer kan også give en langsommere redigeringsoplevelse på telefoner af ældre dato eller med lille arbejdshukommelse, så husk at indstille din iPhone til HD (720) eller Full HD kvalitet (1080), før du starter videooptagelse med din telefon af ældre dato.
Følg også MOBILVIDEO.dk på Instagram, TikTok eller Linkedin for flere mobilvideotips.