forberedelse (30-60 min) & program

DMK - Zoom MOBILVIDEO WORKSHOP tirsdag den 1. oktober 2024

kl. 9-14.30

Join Zoom Meeting

https://us02web.zoom.us/j/85734423473?pwd=4msa4xVGlDXbowYarKbwHCQ6L89d8B.1

Meeting ID: 857 3442 3473

Passcode: 812127

 

Flertallet foretrækker levende billeder, når de skal lære noget eller få tillid til et budskab, et produkt eller en virksomhed - online. Som mobilvideoproducent har du altid kamera, redigering og videoarkiv ved hånden, når inspirationen og situationen opstår. Agilt og magtfuldt, hvis du vil nå flere med mere - online. Værdifuldt, hvis du vil undervise eller markedsføre dig selv, din arbejdsgiver og dine tilbud online.

Mobilvideo ZOOM Workshop

Lær at planlægge, optage, redigere og dele video - alene ved brug af din telefon og videoredigeringsapplikationen, CapCut, som virker på både Android- og iPhone-telefoner og tablets.

På workshoppen i mobilvideo lærer du hele videoprocessen fra A-Z på 4-6 timer:

  • Optimal indstilling af telefonkamera-app og optagelse af video ved brug af begge kameraer

  • Tilrettelæggelse via manuskript og shootlist

  • Optimal brug af eksisterende lyd og lyskilder samt billedkomposition

  • Videoredigering i flere lag med video, fotos, tekst, musik, grafik og animation

  • Produktion i rette opløsning og upload til SoMe

Og nej, det er ikke så svært som det måske lyder - det er faktisk super nemt.

Udbytte

Efter kurset kan du formidle dig selv, din faglighed, din virksomhed og dine ydelse i hvor tids mest viste, likede, kommenterede og delte format - videoformatet. Alene ved brug af din telefon og en gratis app, du altid har på dig.

Sådan forbereder du dig som lokal arrangør

Videresend linket til (dette) forberedelsesmateriale til din deltagerliste. Og udsend eventuelt en kursuspåmindelse dagen før.

Sådan forbereder du dig som deltager

Download Capcut Appen

Download gratisversionen af CapCut, i AppStore eller PlayStore på din telefon.

Ønsker du at ”nøjes” med denne gratisudgave, så lad dig ikke ”snyde” af jævnlige pop-ups, eller “spærringer”, der tilsyneladende, men kun tilsyneladende, ”spærrer” for videre arbejde - klik dem væk via krydset.

Capcut abonnement?

Ønsker du et større udbud af musik og effekter kan du samtidig med download, eller på et senere tidspunkt (du bevarer dine allerede færdige videoer i gratisudgaven efter køb), tilkøbe Kinemaster for cirka 400 kr. per år.

Medbring følgende på MOBILVIDEO Zoom workshoppen

  1. 100% opladt smartphone eller tablet iPhone/iPad eller Android/tablet

  2. Telefon-/tablet-oplader

  3. Minimum 3,5 GB ledig plads på telefon/tablet (ryd evt. op i kamerarullen/photos INDEN kurset – ALDRIG under kurset)

  4. Medbring høretelefoner (til redigeringsfasen så du ikke forstyrrer sidemanden under redigeringen)

  5. Øv gerne mit forslag til speak et par gange inden kurset, eller forfat og øv din egen speak, og medbring et print af dit (eget) manus på kurset - se længere nede, hvad dette handler om.

  6. Du er velkommen til at medbringe eventuelt mobilvideo ekstraudstyr: Stativer, eksterne mics, osv.

Bemærk: INGEN IT-teknisk support på kursusdagen

Da kurset foregår online via Zoom vil underviseren ikke have mulighed for at hjælpe den enkelte med IT-tekniske udfordringer på selve undervisningsdagen.

Det er derfor vigtigt, at du forbereder dig hjemmefra: Det vil sige downloader, åbner og tester CapCut appen på din telefon i god tid før kursusstart (fx assisteret af CapCut-videogennemgangen ovenfor) - og eventuelt giver underviseren et ring på 20 99 65 98 et par dage før kursusdagen, hvis du oplever udfordringer med at downloade eller indstille CapCut-appen. Som udgangspunkt skal du ved første åbning af video-appen give appen samtlige tilladelser til din telefon. Lykkes dette ikke ikke helt i først hug, skal du gå i indstillinger/tandhjulet og åbne CapCut appen der, og der give samtlige tilladelser.

Møder du en købsopfordring i gratisversionen af appen kan du altid komme videre i dit videoprojekt uden at betale abonnement ved at klikke på et kryds eller klikke “skip”.

Hvilke telefoner fungerer bedst med CaPCut

Alle smartphones og tablets fungerer med Capcut. Når det er sagt, kan du opleve knuder med telefoner som er mere end 5 år gamle, simpelthen fordi, deres software er forældet i forhold til CapCut. Det er dog kun sket to gange siden 2014, at jeg har haft en elev med en telefon, som stod helt af, men det kan ske, hvis telefonen er meget gammel eller har under 3.5 GB opbevaringsplads tilbage.

optimér din telefons præstation inden kursusstart

Du kan optimere din telefon ved lukke alle apps (Swipe op på forsiden af skærmen!) og derefter slukke og tænde telefonen inden kursusstart, så mobilenheden kun skal bruge processorkraft på CapCut.

øvelse på SELVE ZOOM-videokurset

På kurset vil dagens praktiske øvelse udgøre rygrad i kurset og efter max en times introduktion mobilvideofaget, vil I arbejde på egen hånd med udgangspunkt i manuskriptet herunder:

MOBILVIDEOs Pitchmodel udgør struktur for manuskriptet:

  1. Krog

  2. Præsentation

  3. Uddybning af krog

  4. Call to action

Manuskript

Vidste du, at vi er blevet en del af OrkesterMester og har fået vores helt eget skoleorkester? Hvis du vil vide mere, så lyt med her.

Jeg hedder x og kommer fra x (musikskole/folkeskole).

OrkesterMester skaber skoleorkestre på skoler, hvor der ikke er et i forvejen. Formålet er at skabe sammenhold, selvtillid og spilleglæde. En gang om året spiller eleverne koncert i X (koncerthus) sammen med X (symfoniorkester) ved en kæmpe OrkesterMesterFest.

 Klik på linket herunder og læs meget mere om OrkesterMester.

NB: Du er velkommen til at omskrive og/eller medbringe dit eget manuskript på kurset, men gør det inden kursusdagen og gør det ikke for langt - og opbyg eventuelt dit manus efter MOBILVIDEOs pitchmodel.

Sådan logger du på Zoom video workshoppen fra kl. 8.55

Log på kurset med din computer via link og hav din opladte (og slukkede/genstartede) telefon eller iPad/tablet med downloadet CapCut klar og opladt foran dig. Luk alle apps på nær Capcut ved at swipe op på skærmen.

Slå din lyd fra på computeren, når du redigerer/arbejder selv, så du ikke forstyrrer mødets andre deltagere med toiletskyld, toast-gnask, videolyde, optagelyde og kaffeslurpren :-)

Brug eventuelt høretelefoner på din telefon under redigeringen som også indbefatter speak og musik, hvis du ikke er “alene hjemme”.

Link til Zoom workshoppen:

https://us02web.zoom.us/j/85734423473?pwd=4msa4xVGlDXbowYarKbwHCQ6L89d8B.1

Meeting ID: 857 3442 3473

Passcode: 812127

Vel mødt!

DMKs mobilvideounderviser

Underviser er mobilvideopionér, Thomas Dahl Nordlund, der har undervist dansk erhvervsliv i mobilvideo siden 2014. Thomas er cand. mag, journalist og autodidakt videograf og har i forskellige roller siden 2001 arbejdet i kommunikationsbranchen siden 2001. Blandt andet som kommunikations- og PR-ansvarlig i Royal Greenland A/S. Når han ikke underviser i mobilvideo tester han videoapps, så du altid introduceres til markedets mest effektive.

Følg Thomas & MOBILVIDEO.dk

Følg MOBILVIDEOs Linkedinside for tip og særtilbud.

Tilmeld eventuelt MOBILVIDEOs nyhedsbrev på www.mobilvideo.dk og få gratis inspiration til din videorejse.

Få en livline til underviseren efter kurset

Klik og søg optagelse i MOBILVIDEOs LinkedIngruppe og få en gratis livline til underviseren og dine medkursister på ubestemt tid.

Du bliver optaget i gruppen senest sidst på dagen, hvor vi deler og ser hinandens videoprodukter produceret i løbet af dagen (via Zoom) og giver konstruktiv kritik i et trygt rum.